Lydklip fra online selvhjælpsgruppen

Her finder du kommentarer fra deltagere i online selvhjælpsgrupper om emner, vi støder på i hverdagen.

"Du må ofre meget?!"

  • "Som mor ofrer man sig ikke. Det, vi gør, gør vi frivilligt, fordi det ligger vores hjerter nært, fordi vi elsker vores familie. Overfladisk set virker give og tage ikke balanceret. Vi får ikke altid tilbage, hvad vi har givet. Men i det lange løb betaler det sig altid at gøre godt."


  • "Ordet 'offer' gør os til ofre. Og vi er ikke ofre. Vi har altid kontrol over vores egne liv, til enhver tid. Når vi hjælper vores mænd, giver afkald på ting og nogle gange går ud over vores grænser, gør vi dette af kærlighed, frivilligt. 'Offer' indebærer 'skal', 'lide', 'kæmpe'. Så lad os ikke kalde det 'offer', men 'vinde'. Fordi gennem vores hjælp går tingene nogle gange bedre, eller i det mindste noget bedre."


  • "Som soldat ser jeg det slet ikke sådan. Heller ikke som læge. Min mand er også min kammerat. Så jeg ser på det fra flere perspektiver. Som læge er jeg forpligtet til at yde hjælp (og jeg valgte dette erhverv, fordi jeg nyder det). Som kammerat tilbyder jeg støtte som medsoldat. Som hans kone har jeg sagt, at vi vil gå igennem tykt og tyndt sammen. Han ville være der for mig alligevel. Så der er ingen tvivl om, at vi vil klare det sammen. Selvom det selvfølgelig stadig er rigtig hårdt nogle gange. Jeg fokuserer på det, vi allerede har overvundet, og at der også er gode tider. Og det er dejligt at læse her, at ingen af jer ser det som et offer heller. Det finder jeg meget rørende. Jeres mænd har alle fantastiske kvinder ved deres side."

Hvad betyder ATEK for dig?!

  • Gennem ATEK oplever jeg, efter 16 års partnerskab med en mand, der lider af svær kronisk PTSD, endelig kontinuerlig støtte og hjælp fra andre, der lider. Her finder jeg varme, medfølelse og frem for alt forståelse og kompetent støtte til mine behov og udfordringer. Tidligere var jeg kun blevet inviteret til lejlighedsvise arrangementer, hvilket var godt, men manglede kontinuiteten i denne gruppe. Jeg havde heller ikke adgang til en 24-timers akut støttegruppe. Takket være jer føler jeg mig ikke længere så alene. Mange tak.
  • Foreningen ATEK eV og den tilhørende selvhjælpsgruppe er blevet meget vigtige for mig. Selvom jeg i starten havde forbehold over for at åbne mig op og bede om hjælp, er jeg nu bare glad for at være en del af den og vil ikke gå glip af den værdifulde udveksling i gruppen. Man drager ikke kun fordel af medlemmernes brede viden og forskelligartede erfaringer, men man har også skabt venskaber. I sidste ende er det sandt: ingen er alene. Sammen er vi stærke.



"Det valgte han selv!"

Jeg er blevet konfronteret med dette spørgsmål mange gange før.

Det samme skete, da min fars kæreste svarede mig. Jeg mistede fuldstændig besindelsen og svarede således:

"Og er det nu begrundelsen for, at han skal bære sin skæbne alene? Er det svaret på, at han kæmpede for dig, så du kunne sove og leve i fred, nyde din hverdag uden bekymringer i verden? Og vil du også fortælle din søn, fordi han er brandmand, at han vil se, hvor han ender, hvis det sker for ham?"


Vores redningspersonale udfører deres pligter med fuld overbevisning over for deres land og dets befolkning. De fortjener respekt og anerkendelse, og jeg deler denne byrde, fordi jeg ville være ved deres side, hvis de fik et slagtilfælde eller hjerteanfald.

       

Jeg tror, det er ren og skær hjælpeløshed og uvidenhed, der får nogen til at tænke eller sige den slags. Måske også uvidenhed, men jeg håber, det er hjælpeløshed.

Sådan fungerer ATEKeV også!

Hele dagen i dag har grågæs fløjet over vores have og dyttet højlydt i en V-formation. Jeg husker, hvad videnskaben har opdaget som årsagen til denne måde at flyve på.


Med hvert vingeslag skaber en fugl en opadgående luftstrøm for fuglen lige bagved. Ved at flyve i en V-formation kan flokken bevæge sig meget længere end en enkelt fugl kunne. Hvis en gås falder ud af formationen, mærker den pludselig den fulde kraft af luftmodstanden og vender hurtigt tilbage til formationen for at udnytte den løftekraft, som fuglen foran giver. Når den forreste gås bliver træt, roterer den tilbage til sidelinjen, og en anden gås tager føringen.


Gæssene bagerst dytter for at opmuntre dem foran til at holde farten. Endelig, og det er vigtigt: Hvis en gås bliver syg eller kommer til skade og falder ud af formationen, falder to andre gæs ud med den og følger den ned for at hjælpe og beskytte den. De bliver hos den faldne gås, indtil den kan flyve igen. Så letter de igen, enten alene eller i en anden formation, for at slutte sig til deres gruppe igen.

Grågæsenes opførsel er helt sikkert meget velkendt for jer alle. Det fik mig til at tænke på ATEK eV i dag, på Sandra og alle de andre vidunderlige kvinder.


Især kvinder som os er afhængige af støtte til at klare hverdagen, vores arbejdsliv og vores engagement i vores ægtemænd. Hvert medlem af teamet genererer denne støtte gennem sin motivation, åbenhed, respekt og venlige tilgang.


Hver kvinde er forberedt, i det omfang hendes egen styrke tillader det, på at træde frem, direkte i vinden, og derved give kvinderne omkring os det boost, der hjælper dem med at udføre deres opgaver. Og det er fuldstændig klart for alle på holdet, at man kan, må og også skal falde tilbage, og derefter taknemmeligt acceptere den opadgående strøm, der strømmer til dem fra personen foran.

Ros, opmuntring og trøst bagfra: det gør bestemt ikke kun gæssene en masse godt. Men helt sikkert hver og en af os.

En trøstende og beroligende kraft, ligesom den gør for gæssene, frigiver visheden om, at svære tider også er en del af livet og blot har lov til at være det. Og at vi i sådanne tider, ligesom gæssene, vil føle den støttende solidaritet fra dem omkring os.


Gæsformationen fik mig til at tænke på vores værdifulde gruppe, hvilket gør min rejse meget mere behagelig, end hvis jeg fløj alene. Fordi vores samhørighed er et mærkbart og værdifuldt boost for os alle.

Måske har du også bemærket, hvordan vores gruppe, gennem vores venlige tilgang, motivation, humor, respekt og tillid, altid stille og roligt har givet et boost og haft en positiv indflydelse på os alle. Og måske synes du allerede, det er lidt lettere at acceptere støtte og opmuntring fra andre.


Siden jeg lærte nogle af jer at kende, har jeg følt den nødvendige opløftning, ligesom grågæs, der flyver i formation. Især i vanskelige tider er denne opløftning dobbelt vigtig. Jeg er glad for at kunne fortsætte med at flyve i formation med hver og en af jer. Der findes ingen bedre kombination til at tackle de opgaver, der ligger forude.


TAK fordi I eksisterer!